På Cirkusgrunden vil kommunen bygge op til 8. sal, som er 24 meter i højden. Vi har i forvejen Store hus, Stationsbyen og Egevolden, så det vil blive endnu sværere at finde den blå himmel, hvis der kommer endnu flere høje huse i området.
Kommunen vil også bygge flere boliger i både nord og syd, hvor der er en grøn plet skal der bygges. Så det med at Hvidovre er en grøn kommune, er desværre ved at være passé.
Jeg vil i stedet for lave grønne rekreative pletter rundt om i kommunen, fx flere natur legepladser hvor børnene bliver udfordret, hundeparker hvor vores hunde kan løbe frit og lege. Lave nye aktive områder og stier i det grønne, i stedet for at cykle /løbe mellem biler og bygninger.