Kandidat for SF Hvidovre til kommunalvalget 2017

Home / Ikke kategoriseret / Kandidat for SF Hvidovre til kommunalvalget 2017
Lene Jensen
Lene Jensen

Jeg er 61 år, bor i Avedøre med min mand og har gjort det siden 1983. Vi har en datter, og nu også en svigersøn og et barnebarn.

Jeg er uddannet sygehjælper og arbejdede på Hvidovre hospitals operationsgang og anæstesiafdeling i 20 år, indtil jeg kom ud for en arbejdsulykke, hvor det gik ud over min ryg.
Nu er jeg førtidspensionist, så jeg ved desværre lidt om hvordan det er, at komme igennem det sociale system – og det kan laves meget bedre!

Har altid været SF`er, men blev først aktiv for ca. 10 år siden.
I dag er jeg bestyrelsesmedlem i SF Hvidovre, Domsmand i Glostrup ret, bestyrelsesmedlem på Teater Vestvolden og Formand for Førtidspensionist foreningen i Hvidovre, som jeg har været med til at oprette sammen med en anden førtidspensionist fra Hvidovre.

Jeg stiller op til kommunalvalget da jeg mener, at vi i SF er med til at gøre en positiv forandring i Hvidovre. Vores røde hjerter banker for borgerne i Hvidovre og vores grønne fodspor gør, at Hvidovre bliver en bedre og renere by at leve i. Dyrevelfærd: Der er rigtig mange ting vi kan gøre for at bedre dyrevelfærden, og jeg mener at vi skal have råd til at behandle alle dyr ordentligt – stort som lille – Andet kan vi simpelthen ikke være bekendt. Jeg mener også, at vi skal se på dyrevelfærden i Hvidovre.

Mine grønne fodspor vil være i økologi, at vi genbruger alle de ressourcer vi kan og skubber på energirenoveringen,, så vi kan passe bedre på Hvidovre. Vi skal bl.a. lære vores børn hvad økologi er og hvordan de selv kan være med til, at det bliver mere udbredt til glæde for både os alle, dyr og miljøet. Ved at energi renovere vores skoler og de andre offentlige bygninger vil vi ikke kun spare penge, men indeklimaet i bygningerne vil blive betydeligt forbedret. At udbrede at alle borgere i Hvidovre kan få gode råd og vejledning til, at energirenovere deres huse på Quark, som bestemt også er et besøg værd for både store og små.

Det vidste du ikke om mig:
* Jeg har trænet hunde i 15 år – de sidste 10 år trænede jeg ud over min egen hund, også andre hundeejere og deres hunde.
* Jeg har syet rigtig meget dansetøj, da min datter dansede Discodans og Hiphop i 10 år. Vi var til konkurrencer rundt i Danmark og i Europa.
Dette er kun en del af det, som jeg allerede arbejder med, og som jeg meget gerne vil arbejde videre med hvis jeg bliver valgt til kommunalbestyrelsen sammen med de andre SF`ere.
Hvis du gerne vil lære mig bedre at kende, har spørgsmål eller andet, er du er altid velkommen til at kontakte mig på mail eller mobil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *